DEN HVIDE KØDBY
FRA KØDPRODUKTION TIL BAGERI
Den Hvide Kødby blev opført i 1931–1934 og markerer et afgørende skifte i dansk industriarkitektur. Som Danmarks første betonbyggeri i stor skala er anlægget et tydeligt eksempel på funktionalismens idealer, hvor arkitektur, produktion, hygiejne og logistik blev tænkt som én samlet helhed. Fra levende kreatur til forarbejdning og salg kunne produktionens forskellige led aflæses direkte i områdets organisering og arkitektur.
Efter kødproduktionen ophørte, fik bygningerne nye funktioner, og i 1996 blev Den Hvide Kødby fredet. I dag rummer området et komplekst møde mellem industriel kulturarv og nye anvendelser. Årtiers løbende ombygninger har gjort Kødbyen levende, men har samtidig udfordret de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som fredningen søger at bevare.
Semesterprojektet tog derfor udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan Kødbyen kan fortsætte med at forandre sig uden at miste sin særlige karakter. Gennem opmåling, bygningsarkæologi, arkivstudier og registrering undersøgte vi de eksisterende bygninger og deres karakteristiske bygningsdele. Arbejdet dannede grundlag for principper for bevaring, genetablering og fornyelse, der kan gøre fremtidige transformationer enklere og samtidig styrke Kødbyens bærende fredningsværdier.
Principperne blev afprøvet gennem et konkret transformationsforslag for Staldgade 26 og Slagterboderne 16–20 – to bygningstyper, der oprindeligt repræsenterede henholdsvis produktion og salg. Projektet undersøger dermed, hvordan nye funktioner kan indpasses i den eksisterende arkitektur med færrest mulige indgreb, så bygningerne fortsat kan udvikle sig og bruges, uden at de spor og kvaliteter, der fortæller Kødbyens historie, går tabt.
SLAGTERBODERNE 16 - 20
Projektet tager udgangspunkt i Slagterboderne 26 i Den Hvide Kødby og undersøger, hvordan bygningen kan transformeres til en ny funktion, samtidig med at dens eksisterende kvaliteter og industrielle historie bevares.
Under registreringen af Kødbyen blev vi særligt optaget af en eksisterende lysstofslampe, som med sin enkle stålkonstruktion, rene linjer og karakteristiske lys repræsenterede områdets arkitektoniske udtryk. Da lampen senere blev fjernet og smidt ud, blev det startpunktet for en undersøgelse af hvad vi vælger at bevare, hvornår noget får værdi, og hvor hurtigt værdifulde elementer kan gå tabt i en transformation.
Denne tilgang blev overført til arbejdet med Slagterboderne, der oprindeligt blev anvendt til salg og distribution af kød, men var præget af omfattende slid og forfald. Projektet undersøger derfor, hvad der fortsat har levetid og værdi, hvad der fortæller om stedets historie, og hvad der er nødvendigt at udskifte.
Som nyt program introduceres en café, der skal aktivere området på andre tidspunkter af dagen, særligt i morgentimerne. Transformationen arbejder med fleksible løsninger og få permanente indgreb. Et nyt epoxygulv forbedrer tilgængeligheden, væggene opbygges i hempcrete med kalkpuds, og akustiske gardiner skaber fleksible overgange mellem rummets funktioner.
Projektets materialer, farver og formgivning tager afsæt i den oprindelige lampe og Kødbyens funktionalistiske og industrielle karakter. Rustfrit stål, farvet epoxy og enkle lineære elementer kombineres med eksisterende spor, så transformationen tilføjer et nyt lag til Slagterboderne uden at udviske bygningens historie.
STALDGADE 26
Projektet i Staldgade 26 tager udgangspunkt i slagtehallens oprindelige funktion som sted for fødevareproduktion. Denne funktion videreføres i en ny form, hvor produktionen af kød erstattes af produktion af bagværk, som efterfølgende distribueres til butikker og caféer i området.
Transformationen arbejder med at gøre den tidligere slagtehal mere tilgængelig og fleksibel, samtidig med at sporene fra dens oprindelige funktion bevares. Gulvets fordybninger og afløb, der tidligere gjorde det muligt at skylle blod væk fra produktionen, udjævnes, så stativer og vogne frit kan bevæge sig gennem hallen. De eksisterende vægge er generelt i god stand og repareres derfor kun, hvor det er nødvendigt, mens nye afskærmninger udføres i hempcrete med kalkpuds. I den store hal kan lydabsorberende elementer desuden forbedre rummets akustik.
Materialer og interiør tager afsæt i Kødbyens industrielle historie, og der arbejdes med så få faste installationer som muligt. De eksisterende gitterbåse fra slagtehallen genbruges som stel til nye arbejdsborde med overflader i rustfrit stål. For at gøre hallen let tilgængelig og samtidig fleksibel, er der ikke faste indsættelser af hårde hvidevare til produktionen af bagværk. Med et twist fra Slagterboderne, har vi inkorporeret ledningsrørene fra lampen. Med let teknik kan man samle og skille rørene ad, alt efter hvilken retning man ønsker.
Farveholdningen refererer ligeledes til stedets historie gennem hvid, rød, blå og grå – med referencer til de eksisterende klinker, slagtehallens tidligere funktion, Kødbyens karakteristiske farver og de industrielle ståloverflader.
